10:10-11:10: Crilles Bacher (Rødovre Gymnasium)
En undersøgelse af drenges præstationer i skriftlig studentereksamen, STX B. Kort indledning ved fagkonsulent Bjørn Grøn.
Drengene har tendens til at falde igennem i matematik efter reformen, især matematik B. dette fænomen er observeret i et omfattende, troværdigt, materiale fra forcensuren til eksamen i STX. Flere tager matematik B efter reformen men drengene trækker niveauet ned
Der er stor forskel ved den skriftlige eksamen drengene ligger i bunden og pigerne i midten. Der er et endnu større problem ved den mundtlige eksamen.
Kvantitative undersøgelser består af en gennemgang af eksamensresultater og forcensur fordelt på linjer og køn. Sammenlignes med folkeskoleresultaterne er det sådan at en middelkarakter i folkeskolen med stor sandsynlighed giver anledning til man dumper i gymnasiet.
Kvalitative undersøgelser består af interviews med drenge og lærere. Resultaterne peger på at alle drengene ved at det er vigtigt at lave lektier, men de bruger ikke så meget tid på dem.
Drengene har en slacker atitude, og kan klare sig uden at lave mange lektier. Lærerne mener der læres ikke ordentlig arbejdsmoral i folkeskolen.
11:10-12:00: Klaus Fink (UVM):
Drenges og pigers præstationer i folkeskolen
Ved at se på afgangsprøven 2010 i matematik får vi indblik i de forskellige tilgange som drenge og piger anvender på opgaverne. Data er fra censur rapporterne. Det er tydeligt at flere drenge besvarer delvist, pigerne er bedst til læseopgaver, men springer opgaver helt over, og scorer derfor lavere end drengene.
Opgaverne blev diskuteret en del da de i høj grad tester afkodning, og nok i højere grad end gymnasieopgaver. For en sammenligning af gymnasium og folkeskole opgaver kan man se på flg projekt http://www.matbid.dk/fileadmin/Brobygning_i_doegndrift/brobygningsopgaver/Brobygningsopgaver.pdf
12:00-13:00: Frokost
13:00 – 14:00: Lars Ulriksen (Institut for Naturfagenes Didaktik, KU)
Sociologiske perspektiver på drenge, piger og matematik
– hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå forskellene i drengenes og pigernes resultater i matematik i folkeskolen og gymnasiet uden at ende i fordomsfulde stereotyper?
Der ses på problemet fra to perspektiver, med udgangspunkt i drengene og udgangspunkt i udannelserne.
Drengene er dovne eller rettere de laver færre lektier, og drengene opdager først sent at de bliver nød til at lave lektier. De bruger mere tid på det sociale liv og er mindre planlæggende. Drenge er på den måde nogen uorganiserede spontane døgenigte, men får positiv feedback på ikke at lave det rigtige, ved at være ballademagere på den fag-fede måde. Denne positionering mest tilgængelig for drenge.
Overgangsproblemet er et fag institutionelt problem, der betyder at flere falder igennem i overgangen mellem folkeskole og universitet.
lars’ slides er her:
14:00-15:00: Lisser Rye Ejersbo (Institut for Læring, DPU, AU)
Drenge, kognition og matematik.
Om biologiske forskelle, som kunne tænkes at have en betydning. Empiriske undersøgelser til belysning af dette.
Med udgangspunkt i kognitions og evolutions teori søger vi at belyse spørgsmålet om hvorvidt mænd har en disponering for at være bedre til matematik end kvinder.
Hjernen formes af erfaringen og det der ikke anvendes glemmes. Der pågår en løbende hjernemodnings proces der er biologisk betinget. Det er med udgangspunkt i hjernemodningsprocessen at der er udviklet anbefalinger om at skille drenge og piger i skolen. Det er problematisk fordi at de individuelle forskelle er langt, langt større end den statistiske forskel på mænd og kvinder.
Hjernen er en type forklaring, men vi finder nok de vigtigste forklaringer i spillet mellem kultur og individ. Piger bliver mere stressede i prøver, pigers matematikperformance kan påvirkes negativt af at der sættes fokus på kvindelighed.
Lissers slides er her:
