Matematikløftet i Skandinavien

Netop nu investeres der internationalt massivt i styrkelse af matematik i uddannelserne.

Eksempelvis har man i Sverige iværksat den fuldt finansierede kampagne “Matematiklyftet”, som årligt involverer tusindvis af lærere og skoler, og noget lignende er i mindre målestok på vej i Norge. Også i Danmark afsættes ganske mange midler bl.a. til forøgelse af timetallet i matematik i folkeskolen og på læreruddannelserne. På mødet vil der være indlæg som nærmere belyser reformerne i de tre lande.

Mødet finder sted den 14. maj, lokale S04, stuen, bygning 101, DTU, 2800 Kgs. Lyngby.

Program vedlagt (pdf).